Brug af gasvarme i forteltet
Følg vores råd til hvad du skal gøre for at fjerne skidtet fra gasovne.
I lighed med nikotin og mados, kan gas-katalysatorovne afgive en substans, der sætter sig på teltet og giver grobund for mug og skimmel. Gasafbrænding i katalysatorovne udvikler foruden varme ca. 1,6 l. vand pr. kg. gas. Under forbrændingen udvikles der en klæg svovl/brint-forbindelse fra uforbrændt røbestof (en svovlforbindelse tilsat gassen for at man kan lugte udsivende gas). Når alt det damp og "klæg" kondenserer (især på tagundersiden), giver det grobund for at alger, skidt og støv klæber fast – for til sidst at ende som jordslåethed. Det er derfor vigtigt at rengøre taget med jævne mellemrum.
Hvordan fjerner du skidtet?
Masser af varmt vand og en halvstiv børste kan fjerne 90% af "snasket", hvorefter taget efterbehandles med Aqua Tex specialimprægnering. Det bedste måde at forebygge på er ved at bruge Originalt Isabella Termotag. Selvom du bruger termotag er det stadig nødvendigt at vaske taget i dit fortelt.