Fortelte til campingvogne
Hvad er et fortelt?
Fortelte til campingvogne er ikke bare et ekstra område – det er en investering i komfort og hygge på dine campingture. Et fortelt fungerer som en forlængelse af din campingvogn, og det giver dig mulighed for at skabe et hjemligt miljø uanset, om du bruger forteltet som spisestue, opbevaringsrum eller mødested, kan et fortelt fra Isabella give dig en behagelig campingoplevelse.
Typer af fortelte til campingvogne
Hos Isabella tilbyder vi et bredt udvalg af fortelte til campingvogne, der passer til alle typer vogne og behov. Uanset om du er fastligger, rejsecampist eller blot på udkig efter et A-mål fortelt eller en anden type fortelt, så har vi den perfekte løsning til dig. Se vores forskellige typer fortelte herunder:
A-måls fortelte
A-måls fortelte er det klassiske valg og passer med garanti på din campingvogn. Disse fortelte monteres let ind i hele skinnen på din campingvogn og giver dig masser af plads til både opbevaring og ophold. Vores udvalg inkluderer både fortelte til store og små campingvogne, så du kan altid finde et, der passer til din vogn. Perfekt til både fastliggere og rejsecampister, der søger en stabil og rummelig løsning.
Del-fortelte
Et del-fortelt er en mindre og mere fleksibel type fortelt, der fastgøres til en del af skinnen på din campingvogn. I modsætning til A-måls fortelte, der dækker hele campingvognens længde, dækker del-fortelte kun en del af længden, hvilket gør dem lettere og hurtigere at sætte op og tage ned. Et del-fortelt giver dig fleksibilitet til at placere det på den del af din campingvogns skinne, hvor du ønsker det.
De er ideelle til rejsecampister og kortere ture, hvor du ønsker at tilføje lidt ekstra plads uden behovet for et fuld-størrelse fortelt. Flere af vores del-fortelte kan også bruges hele året rundt og fås i forskellige størrelser.
Luftfortelte
Luftfortelte er en moderne og komfortabel løsning. De har ingen stænger og vejer mindre end almindelige fortelte, men er stadig lige så stærke og robuste. Et oppusteligt luftfortelt er nemt at sætte op og tage ned. Hos Isabella kombinerer vi gennemtænkt design med holdbare materialer for at give dig den bedste campingoplevelse.
Luftfortelte er perfekte til dem, der ofte er på farten og ønsker en hurtig og let opsætning uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Villa - helårstelt
Et Villa helårsfortelt er designet til fastliggere, der ønsker en permanent og stabil base året rundt. De er robuste, tåler alt slags vejr, står på fast gulv, og de kan stå alene. Med et Villa fortelt får du et helårstelt, der giver dig komfort og sikkerhed hele året rundt. Det er den ideelle løsning for campister, der vil nyde deres campingplads uden at skulle tage teltet ned mellem sæsonerne.
Special fortelte
Ejer du en unik campingvogn? Til special campingvogne med unikke mål tilbyder vi speciallavede fortelte. Disse fortelte er designet til at passe perfekt på campingvognene og matche designet på disse specifikke campingvognsmodeller såsom T@B, Eriba Touring, Adria Action og Bürstner Averso/premio.
Tilbehør til fortelte – brug for mere plads eller komfort?
Hos Isabella finder du et stort udvalg af campingtilbehør til fortelte. Vi sætter pris på den gode campingferie og har derfor udviklet en række tilbehørsprodukter, der lige sætter en ekstra prik over i’et, når du er af sted. Campingudstyr skal være designet til at holde til noget. Det skal også være nemt at tage med. Vi har taget højde for alle detaljer – fra design til funktionalitet – som gør det ekstra nemt at være campist. Opgrader dit fortelt til campingvognen med nedenstående tilbehør:
Annexer
Ønsker du ekstra plads til opbevaring eller soveplads i forbindelse med forteltet, tilbyder Isabella forskellige løsninger. Vores annexer giver dig den ekstra plads, du har brug for, uden at gå på kompromis med komforten.
Markiser til fortelte
Isabella har et stort udvalg af markiser, både dørmarkiser, vinduesmarkiser og den populære Cosy Corner. Vores markiser kan monteres på fortelte og direkte på campingvogne. En markise giver dig ekstra beskyttelse mod sol og regn.
Solsejl til fortelte eller campingvogne
Når det er meget varmt, eller til rejserne sydpå, er det rart at kunne medbringe et solsejl til forteltet eller til montering direkte på campingvognen. Isabella har et bredt udvalg af solsejl til enhver smag, som giver skygge og beskyttelse, så du kan nyde udendørslivet uden at blive overophedet.
Fronter, sider og rumdeler
Tilføj ekstra komfort til dit fortelt med Isabellas frontstykker, sider og rumdelere. Vores udvalg inkluderer myggenet, skillevægge og frontstykker, der sikrer et komfortabelt opholdsrum.
Se vores udvalg af fronter, sider og rumdeler her.
Gardiner
Isabellas gardiner til fortelte er nøje afstemt med forteltenes farver, så de fremtræder harmonisk. Det specialudviklede gardinsystem sørger for let nedtagning og ophængning.
Understykker og hjulafdækning
Vi har et stort udvalg af Isabellas hjulafdækninger og understykker. Undgå træk med den rette afdækning.
Se understykker og hjulafdækning her.
Termoloft
Et termoloft minimerer kondensdannelse, og anbefales til camping i ydersæsonerne.
Find dit termoloft til fortelt her.
Reservedele
Isabella har et stort og bredt udvalg i reservedele. Selvom kvalitet er i højsædet, indeholder produkterne sliddele, som efter lang tids brug eller uheldige vejrforhold kan have brug for en udskiftning.
Find reservedele til fortelt her.
Tips og tricks til forteltet
At sætte et fortelt op kan være en udfordring, især hvis du er ny i campingverdenen. Med over 60 års erfaring ved vi rigtig meget om fortelte og vi deler gerne vores bedste tips og tricks til alt fra opsætning til vedligeholdelse.
Udforsk vores tips og tricks her.
Vælg mellem tre typer stel
Mange af Isabellas fortelte leveres med tre forskellige steltyper, hvilket gør dem velegnede til både fastliggere og rejsecampister. Se hvilken type stel du skal væge.
- Zinox - de stærke stålstænger (22/25mm) med T-Rex låsebeslag. Kombinerer styrke og vægt, så de kan anvendes af både fastliggere og rejsecampister.
- CarbonX – letvægtsstænger til rejsecampister fordi de er stærke og lette. Vi er stolte af at være de eneste, som producerer letvægtsstænger med carbonfibre inden for camping.
- Zinox MegaFrame – de ekstra kraftige stålstænger (28/32 mm) med svejsede hjørner og dobbelt skruelås. Perfekt til dig, som er fastligger og har brug for høj stabilitet hele sæsonen. MegaFrame stænger er tilgængelig til større campingvogne (A-mål 950/G18 og større).
Sådan rengør du din markise
Støvsug eller børst markisen, når den er tør. Tør den derefter af med en fugtig klud. Vinduer kan lejlighedsvis rengøres med IsaClean Window og derefter aftørres af den medfølgende mikrofiberklud. Af og til kan IsaClean all-year anvendes ved større rengøringer og IsaClean sæson i starten/slutningen af sæsonen. Endelig kan Aquatex bruges til imprægnering bagefter rengøringen.