Hvordan pakker jeg mit telt sammen? 

Følg vores 5 trin og få dit fortelt pakket ordentligt sammen.

Sammenlægning af forteltet kan give grå hår. Der findes heldigvis mange gode løsninger hvor teltet skilles ad i flest mulige dele, og forskellige sammenlægningsmåder. Hos Isabella pakkes de fleste teltmodeller komplet med sider og gavle lynet i. Det sikrer, at teltet er samlet ved opstilling. 

OBS! Inden sammenlægning skal teltet være så rent som muligt og helt tørt. 

5 trin til nem sammenlægning

  1. Taget bredes ud på tæppet/underlaget med indersiden nedad, for at skåne den udvendige belægning. 
  2. Gavlene rettes ud til siderne og lægges ind over imod midten. 
  3. Teltet foldes yderligere nogle gange – stadig på tværs, til en passende bredde i forhold til teltposen. 
  4. Teltet rulles nu fra fronten og ind imod bagkanten, således at vulsten, der godt kan være lidt snavset fra skinnen, ligger yderst, hvorefter teltet snildt kan komme i posen. Vintertelte og Universaltelte sammenlægges efter samme princip.
  5. Stængerne rengøres og aftørres. Det er vigtigt at huske de forskydelige led således at sandkorn ikke kommer i klemme, hvorefter de kommes i stangposen, evt. med hjørner og kryds først og dernæst de lige rør. 

Dette er vores måde at pakke teltet på og det kan selvfølgelig gøres på forskellige måder. Vi har dyb respekt for dem som lægger taget for sig og vinduesdelene med bomuldslagener imellem til beskyttelse af vinduer og evt. lynlåsaftryk.

Det optimale for beskyttelse af vinduerne er at rulle siderne løst på et paprør med lagner imellem. Det er mest relevant for fastliggere, der kun pakker sammen en gang om året, og ikke tager den ekstra volumen så nøje.

 

keyboard_arrow_up