Stormsikring
5 GODE RÅD TIL NÅR STORMEN RAMMER
Et Isabella fortelt skades meget sjældent i storm, hvis det er spændt rigtigt op og alle pløkker slået i. Hvis du vil sikre dit telt bedst muligt til stormen, anbefaler vi, at du læser med her og får 5 konkrete råd til, hvad du skal gøre, inden stormen rammer.
HVORDAN STORMSIKRER JEG MIT FORTELT?
- Køb stormsikringssæt til begge hjørner og midten (ved Penta skal du købe 5 sæt). Et stormsikringssæt består af en 40 cm lang metal pløk og kraftigt stormbånd.
- Montér stormsikringssættet inde i teltet i hjørnerne og i midten. Det kræver blot 5 enkelte trin:
- Fastgør det lille stormbånd rundet om begge overliggere.
- Montér det lange stormbånd i krogen på det lille.
- Montér den anden ende af det lange stormbånd i øjet på pløkken.
- Slå den 40 cm lange metalpløk i jorden.
- Stram aldrig stormbåndet helt. Lad det i stedet sidde lidt løst, så det ikke trækker teltet sammen. På den måde kommer stormsikringssættet kun i brug, hvis forteltet er ved at ”lette”.
- Spænd IKKE forteltet op i stormopspændingskanter uden stormopspændingsbeslaget Isalink.
Det ødelægger teltets facon og trækker vinduer og syninger skæve. Lad i stedet snorene i Isalink-gummistropperne hænge løst ned. Gummistropperne strammes ud, når vinden blæser ind på teltdugen. - For at give dit fortelt ekstra stabilitet, kan du også montere ekstra overliggere, som monteres let med Isabellas patenterede skruefri vognbeslag FixOn. Se her hvordan du placerer overliggeren korrekt.
- Brug ekstra lange 30 cm pløkker, som giver dit fortelt ekstra stabilitet.
STORMSKADE PÅ FORTELT
BLEV DIT TELT SKADET I STORMEN?
Vores servicecenter og forhandlere står klar til at hjælpe dig. Du kan til enhver tid indlevere dit telt hos din lokale forhandler eller direkte på Isabellahøj 3 i Vejle. Hos vores forhandlere kan du også få hjælp med alt fra ødelagte stænger til ny bardunsnor