VILLA fordele
Fritstående fortelt til helårscamping
VILLA er til dig der ikke vil stille fortelt op og pille det ned igen hver sæson. Selvom du har VILLA på en fast plads, kan du nemt koble campingvognen fra og tage den med på ferie, da VILLA er et fritstående fortelt, der kan stå uden campingvogn (kræver tilkøb af bagstykke).
VILLA er skabt i et klassisk skandinavisk design, hvor æstetik og praktik mødes. Du får derfor et helårstelt lavet i markedets bedste og mest solide materialer, der giver dig den nødvendige stabilitet og holdbarhed til at nyde camping året i al slags vejr.
En optimal taghældning begrænser desuden sneophobning. Lys er liv, og de store vinduespartier og hvide gardiner gør sit til, du får et lyst og behageligt opholdsrum. Vinduesmaterialet kan tåle ned til minus 30 grader og VILLA er også udstyret med klapper i stof, så man let kan lukke og dække vinduerne af efter behov. Det dybe omløbende udhæng begrænser smuds og forurening.
Modulerne samles ved hjælp af lynlåse, og det forenkler både selve opbygningen, men gør også, at en eventuel ombytning af frontmodulerne kan foretages uden at hele teltet skal afmonteres. Alle fronter og gavle er fastgjorte i aluminiumsprofiler – både vandret og lodret. Det sikrer dig en høj stabilitet i ustabilt vejr.
Da VILLA er udstyret med en polstret pude mod vognen og et tilslutningsstykke mellem tag og campingvogn, kan den anvendes på alle vognstørrelser (Der kan dog være behov for specialtilretning ved især små vogne). Du kan med enkle greb køre vognen til eller fra efter behov, dog kræves der en fuld bagbeklædning (ekstra) hvis Isabella VILLA skal stå uden vogn. Din lokale forhandler kan vejlede dig, hvis du skulle ønske at få VILLA færdigmonteret. Isabella tilbyder gulv samt opstilling af VILLA.
Sammensæt din drømme VILLA
VILLA fås i to dybder, fem længder og bygges op via moduler. Alt efter hvor meget plads du har behov for, kan du vælge imellem VILLA 300 med en dybde på 3 meter eller VILLA 370 med en dybde på 3,70 meter.
Du vælger, hvilke frontpaneler du vil have, og hvordan de skal kombineres – lidt ligesom når du designer et køkken. Derudover har du også mulighed for at lave en integreret veranda i højre eller venstre side.
VIGTIGT!
Det er en god idé at vintersikre din VILLA 370 for at opnå den nødvendige stabilitet i tagkonstruktionen i vinterhalvåret.